Personale
Medarbejderne har alle stærke faglige kompetencer inden for omsorg og pleje, og de fleste har mange års erfaringer med misbrugsbehandling og omsorgsarbejde.
Vi lægger stor vægt på, at vores medarbejdere er i stand til at rumme borgerne, og at de brænder for deres arbejde. Kun på den måde kan vi give den bedste omsorg til vores borgere. Udover de fast medarbejdere har vi eksterne medarbejdere: Læger, psykiatere, psykologer, socialrådgivere, diætist, fysioterapeuter samt økonomirådgivere. I august 2021 startede alle medarbejdere op på efteruddannelse i "Pædagogisk relationskompetence og anerkendende dialog" Uddannelsen sluttede i juni 2022 med eksamen.
Rørbæk Omsorgshjem har uddannet "praktikvejledere" og modtager PAU- og SOSU elever, samt pædagogstuderende.
Den 6. oktober 2023 afsluttede endnu et par dygtige elever deres praktikophold på Rørbæk Omsorgshjem.
Læs her, hvad en af eleverne skriver om os - link
KRAP
Alle faste medarbejdere på Rørbæk Omsorgshjem bliver uddannet i KRAP.
KRAP er den faglige tilgang og det fælles fundament som arbejdes ud fra.
Hensigten med KRAP er at støtte medarbejderne i at bibringe de mennesker, de til dagligt arbejder med, en større personlig og social kompetence, så de bedre kan udfolde sig socialt og samfundsmæssigt og herigennem opnå en højere livskvalitet. Et vigtigt element i KRAP er at sætte et positivt og anerkendende focus på menneskers ressourcer – uden at benægte at der også kan være tale om svære belastninger og særlige behov.